Du ved intet om CRM. Nu kan du begynde at sælge det.
CoreAmbition er specialister i at implementere MS CRM. Vi kan kun den ene ting. Og vi vil ikke lave andet. Derfor indgår vi tit i partnerskaber med andre leverandører, hvis kompetencer er indenfor IT, ERP-systemer, rådgivning eller tilsvarende. Faktisk løser vi også delopgaver for andre CRM systemhuse, fordi vor viden om MS CRM er så dybdegående.
Hvis dine kunder efterspørger CRM, står vi parat i kulissen. Vi er pragmatiske og yderst fleksible. For os er der altid kun ét fokus: At levere den bedste CRM succes, kunden nogensinde har oplevet. For dig er fordelen åbenlys: Du kan tilbyde dine kunder implementering af CRM uden at skulle investere en krone. Der er faktisk alt at vinde, og intet at tabe. Udover en kop kaffe til et indledende møde. Umiddelbart opererer vi med tre forskellige partnerskaber:
Inhouse partner: Budgetter og fakturering til kunden går via jer. En eller flere konsulenter fra CoreAmbition træder ind i jeres projektgruppe og vi er ansvarlige for at løse CRM-delen af projektet. Al kommunikation til kunden vedrørende CRM går direkte mellem os og kunden – med referat til jer. Det er effektivt – misforståelser undgås – og det kan ske med "jeres kasket" på.
Fast partner: Vi indgår en fast aftale om, at CoreAmbition er jeres foretrukne CRM partner. Ved implementering af CRM hos en af jeres kunder har vi således det fulde ansvar. Budgetter, fakturering og kommunikation sker direkte mellem kunden og os. I holdes naturligvis løbende orienteret efter behov. Baseret på aftalens omfang aftales en bonus. I undgår fuldstændig det administrative og projektmæssige arbejde med denne partnerform, ligesom vi naturligvis stiller op til møder overfor nye kunder con amore.
Payback partner: Denne aftale er baseret på vort arbejde, vor troværdighed og integritet. Det er en aftale, som således kun indgås med personer, der er "ven med huset". Om det er fordi, du er kunde hos os, tidligere kollega, samarbejdspartner eller har en helt anden tilknytning er for så vidt underordnet. Men du ved, hvad vi står for. Sætter du et møde op mellem CoreAmbition og en ny, potentiel kunde, er vi indstillet på at kvittere med en belønning. Det afspejler naturligvis, at vi elsker at udvikle og implementere CRM systemer, mere end at rende rundt og sælge. Fokus, you know!